Foto/billeder og video
Skolen har stor fokus på, at offentliggørelsen af foto/billeder og video skal overholde gældende lovgivning og almindelig moral og etik.
Formål
At sikre en hensigtsmæssig og tidssvarende omgang med billed- og videomateriale.
Skolens ansvar

- Skolen sikrer at eleverne kender til regler og normer om optagelse og deling af lyd, billeder og video
- Hvis skolen deler lyd, billeder og video, sker det efter de gældende regler i lovgivningen samt evt. regler i Randers Kommune
- Skolen tilstræber åbenhed om sine aktiviteter på relevante platforme i det omfang det kan lade sig gøre i respekt for ovenstående
- Fotografering, lyd- og videooptagelser af enkeltpersoner, undervisningssituationer og møder må kun ske med samtykke fra de deltagende
Forældrenes ansvar

- Forældre respekterer skolens regler og gældende lovgivning når det kommer til optagelse og deling af billeder, lyd og video
- Forældre hjælper deres børn med at forstå og overholde skolens regler og gældende lovgivning når det kommer til optagelse og deling af billeder, lyd og video
- Forældre opfordres til at hjælpe med at sprede det gode budskab om skolens spændende aktiviteter på relevante platforme
Elevernes ansvar

- Eleverne respekterer skolens regler og gældende lovgivning når det kommer til optagelse og deling af billeder, lyd og video
- Eleverne søger hjælp hos de voksne hvis de bliver i tvivl om optagelse og deling af billeder, lyd og video
Princippets mål
- Sikre at optagelse af lyd, billeder og video i forbindelse med Munkholmskolens virke sker i overensstemmelse med lovgivningen og i respekt for privatlivet
- Sikre mulighed for at information om skolens aktiviteter i relevant omfang kan gøres tilgængelig på relevante platforme, jf. politik om Åben Skole
Revideret januar 2026.