Antimobbestrategi

For at trives på Munkholmskolen skal man føle sig tryg, og man skal opleve sig som en del af et fællesskab samt møde passende udfordringer.

Der skal være tryghed og tillid børn-voksne og børn-børn imellem til at tale sammen og lytte til hinanden, også når der er noget, der er svært. Trivselsplanen skal betragtes som et dynamisk redskab, der løbende tilpasses de behov, der opstår på skolen.

Mobning tolereres ikke på Munkholmskolen.

Sådan kendetegnes mobning

Mobning er et gruppefænomen
Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab, hvor alle har mere eller mindre synlige roller. Derfor har mobning konsekvenser for alle – også dem, der ikke ved første øjekast er involveret.

Mobning er udstødelseshandlinger af systematisk karakter
Der er tale om handlinger, der bærer præg af eksklusion eller foragt. Handlingerne gentages eller er en del af et mønster, der foregår over tid.

Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende
Mobning kan være skældsord, skub og slag, men det kan også foregå mere subtilt, fx ved at ignorere, bag-tale, udelukke og sprede rygter, og det kan derfor være svært at få øje på.

Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra
Den sociale sammenhæng er fx en skole eller en SFO, hvor barnet er tvunget til at være, eller det kan være en fritidsaktivitet, som barnet oplever som en forudsætning for at være en del af et fællesskab.

Mobning foregår kun, når der er en magtubalance
Magtubalancen betyder, at det i gruppen er blevet socialt accepteret, at en eller flere regnes som mindre værd end andre.

Fordi mobning foregår omkring et gruppefællesskab, skal årsagen og løsningen på problemet ikke findes hos mobberen eller mobbeofferet alene. For at forebygge mobning er det nødvendigt at arbejde med kul-turen i de fællesskaber, som børn indgår i – i institutionen, på skolen og i fritiden.

Lærere, pædagoger, elever og forældre er observerende på ændret adfærd hos elever eller grupper af elever.

Data fra elevernes trivselsundersøgelse indgår i en faglig vurdering af barnets/klassens trivsel:

  • Henvendelse fra forældre.
  • Henvendelse fra andre instanser ex. familieafdeling, SSP.
  • Eleven bliver passiv og trækker sig fra fællesskabet.
  • Eleven går for sig selv i pauserne.
  • Eleven søger megen voksenkontakt.
  • Eleven går tilbage i udviklingstrin.
  • Eleven udviser ringe selvtillid.
  • Eleven kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket.
  • Eleven kommer for sent eller udebliver fra undervisningen.
  • Eleven bliver bange for at gå i skole.
  • Eleven klarer sig markant dårligere i fagene.
  • Elever, der er opmærksomme på hinanden og kan give respons til voksne.

En ændret adfærd er ikke altid ensbetydende med, at eleven mobbes. Der kan være mange andre årsager ex. sygdom, forandring i privatsfæren m.m.

På Munkholmskolen skal alle voksne være gode rollemodeller i dagligdagen og i omgangen med andre mennesker.

Alle voksne på skolen skal have fokus på gruppens trivsel og på det enkelte barn. Det er alles ansvar, at børn og forældre føler sig velkomne på skolen og i SFO.

På Munkholmskolen arbejdes der i løbet af elevernes skoletid med følgende:

  • Sociale mål for arbejdet i klassen.
  • Klassemøder efter behov.
  • Social pejling.
  • Tydelige samværsregler.
  • I understøttende undervisning kan der arbejdes med at bidrage og udvikle forståelse, empati for det enkelte barn og skabe forståelse for at være en del af et større fællesskab.
  • Samarbejde og fælles undervisning/aktiviteter på tværs af klasser/årgange.
  • Emneuge på tværs af klasser, alder og huse.
  • Fællessamlinger store og små elever i mediateket.
  • Leg og Lær timer i indskolingen med opdeling af børnene på tværs af alder, klasser, køn m.m.
  • Tilgængelige voksne for børnene i frikvarterne.
  • Forældremøderne hvor forældre får indsigt i klassens sociale mål.
  • Besøgsdage for børn/forældre op til start på Munkholmskolen.
  • Kontaktforældreråd.
  • Tæt forældresamarbejde.
  • Opfordrer til at forældrene går i dialog med hinanden.
  • Fokus på skolens fire strategipunkter fra ”Skolen for alle”: Ændring af mindset, ”tænke ud af boksen”, nå alle børn og samarbejde.
  • Fokus på gruppens trivsel og det enkelte barn.
  • Uddannelse af inklusionsmedarbejdere.
  • Trivsel i Glidende Overgang (Førskole).
  • Førskolegruppe på Munkholmskolen, hvor kendt personale følger børnene.
  • Fokus på overgangsarbejdet mellem daginstitutionerne/SFO og skole.
  • Fokus på interne overgange fra årgang til årgang og hus til hus.
  • Krav om overlevering af børneinformationer til nye lærer/pædagoger for udfordrede børn i skolen på team-møder.
  • Fast punkt på dagsorden på møder, hvor der snakkes om udfordrede børn.
  • Faste teammøder på hele skolen, hvor klassens primærpersoner mødes.
  • Intern vidensdeling om baggrund for trivsel/forebyggelse af mobning på ex. husmøder.

Eleverne inddrages i klasserne gennem samtale og via trivselsundersøgelser.

Elevrådet inddrages i videst muligt omfang i arbejdet med at skabe trivsel for eleverne.

Der snakkes om samværsregler i klasserne.

Eleverne guides til selv at tage ansvar om at løse konflikter.

Såfremt man som forældre har mistanke om, at et barn/børn bliver udsat for mobning, skal man kontakte klassens lærer eller skolens ressourcepersoner. Jo tidligere vi kommer i dialog om barnets situation, jo hurtigere kan vi sammen lave aftaler om eventuelle tiltag.

Forældrene inddrages på forældremøderne, hvor klassens trivsel er et fast punkt. Klassens forældre inddrages altid i tilfælde af mobning.

Forældre opfordres til aktivt at skabe et godt fællesskab i klassen ved ex. at tage kontakt indbyrdes ved konflikt mellem børnene, bakke op om legeaftaler og samvær, deltage i arrangementer og ved at gå forrest som et godt eksempel.

  • Samtale med offer/ofre.
  • Skaber rum til dialog og er nysgerrig og lyttende til barnet.
  • Samtale med mobber/mobberne.
  • Inddragelse af forældre. Inddragelse af klassen/gruppen.
  • Samtale mellem mobber og offer.
  • Evt. inddragelse af yderligere personer.
  • Inddragelse af skolens inklusionsaktører/ressourcepersoner.
  • Opfølgning ved samtaler mellem børn, forældre og klasse/gruppe.
  • Kontaktlærere
  • Skolens øvrige lærere og pædagoger
  • AKT-medarbejdere
  • Ledelsen på skolen

Ledelsen:

  • støtter den enkelte lærer/pædagog i arbejdet med trivsel i dagligdagen.
  • står til rådighed for dialog/feedback til personalet.
  • forholder sig til data fra de nationale trivselsundersøgelser og følger op med handleplaner, hvis det vurderes nødvendigt.
  • har fokus på at udvikle personalets kompetencer gennem løbende dialog og videreuddannelse.
  • italesætter forventning om videndeling på team- og husmøder ift. trivselsaspekter.
  • skaber mulighed for overlevering mellem daginstitution og skole/GO.
  • prioriterer at pædagogerne er med i undervisningen.
  • italesætter skolens strategipunkter/udviklingspunkter.