Mellemtrin
Mellemtrinnet er 4.-6. klasse. På mellemtrinnet får eleverne flere nye fag. Derudover skal de også tage cyklistprøven.
På mellemtrinnet tager vi udgangspunkt i det store stykke arbejde, der er lavet i indskolingen både fagligt og socialt. Udgangspunktet er forsat "Folkeskolen for alle".
På mellemtrinnet stiger de faglige krav i fagene gradvist, hvilket også åbner op for nye muligheder.
Når eleverne starter på mellemtrinnet, har de mange af de samme fag som i 3. klasse, men som noget nyt får eleverne fagene tysk eller fransk, håndværk og design, madkundskab og svømning.
I 4. klasse får eleverne fagene håndværk og design og svømning.
I 5. klasse bliver eleverne introduceret til et andet fremmedsprog. På Munkholmskolen er det tysk.
I 6. klasse får eleverne faget madkundskab.
I løbet af 5. eller 6. klasse skal eleverne desuden deltage i cyklistprøven. Læs mere om cyklistprøven på Sikkertrafik.dk.