Mobiltelefoner og smartwatches
Skolebestyrelsen anerkender vigtigheden af at inddrage mobiler og smartwatches i undervisningen for at styrke elevernes digitale færdigheder. Dog kan de også forstyrre undervisningen og skabe konflikter.
Regler for brug
- Medbringelse: Mobiltelefoner og smartwatches medbringes på eget ansvar.
- Indsamling: Ved skoledagens begyndelse indsamles enhederne og opbevares i et aflåst mobilhotel. Ønsker man ikke at deltage, skal enhederne blive hjemme.
- Fotografering/optagelse: Det er ikke tilladt at bruge kamera- eller optagefunktioner på digitale enheder uden samtykke fra den, der fotograferes/optages.
Der kan indgås aftaler om undtagelser for princippet for elever, som har en funktionsnedsættelse.
Overtrædelse af regler
- Første overtrædelse: Mobiltelefonen og smartwatches inddrages indtil skoledagens afslutning.
- Gentagne/grove Overtrædelser: Forældre kontaktes – ”ordensbekendtgørelse for god ro og orden i folkeskolen” kan benyttes.
Kommunikation
Kommunikation mellem elever og forældre kan ofte vente. I akutte tilfælde kontaktes skolens hovednummer: 89154040.
Rollemodeller
Voksne skal begrænse brugen af mobiltelefoner og smartwatches på skolens område for at være gode rollemodeller.
Vedtaget af Skolebestyrelsen den 2. september 2024.