Holddannelse
Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.
Skolen tilstræber at bruge holddannelse til faglige udviklingsforløb for eleverne.
Holddannelsen evalueres løbende.
Elevernes undervisningstimetal
Skolens ledelse udarbejder, forud for planlægningen af kommende skoleår, en timefordelingsplan med udgangspunkt i timetal for fagene (minimumstimetal/vejledende timetal).
Timefordelingsplanen behandles og vedtages af skolens bestyrelse. Timefordelingsplanen skal være færdig forud for den videre planlægning af det kommende skoleår.
Skoledagens længde
Skolen tilrettelægger elevernes skoledag, så undervisningen i 0.-3. klasse ligger i tidsrummet 8.00-14.00, i 4.-9. klasse ligger i tidsrummet 8.00-15.00.
Skemalægning
Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.
Et fags årsnorm fordeles ikke nødvendigvis ligeligt på hele skoleåret.
Det tilstræbes, at der er faglokaler til rådighed i så mange af de fag, der stiller krav om et specielt faglokale.
Det tilstræbes, at de praktisk-musiske fag fordeles hen over alle ugens fem dage.
De enkelte klasser og klassetrin kan i perioder lave deres egne skemaer, som understøtter deres forskellige projekter og undervisningsforløb.
Al undervisning starter klokken 8.00 og slutter som udgangspunkt senest klokken 15.00
Der planlægges ikke med mellemtimer til eleverne.
Vikardækning
Det er skolens mål at sikre eleverne en så god og kontinuerlig skolegang som muligt. Skolen søger derfor altid for at give den bedste vikardækning ved fravær under hensyntagen til fraværets årsag, skolens økonomiske ressourcer og elevforudsætningerne i den givne situation.
Vikardækningen udføres af faste tilkaldevikarer og skolens personale.
Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.
Det tilstræbes, at der ved kendt fravær foreligger vikarplaner.
Undervisningsdifferentiering
Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger. Undervisningsdifferentiering kan efter nærmere vurdering ske på tværs af klasser og klassetrin.
Emneuger
Skolen tilstræber, at emneuger muliggør samarbejde på tværs af hele skolen, årgange og klassetrin. Ugerne fastlægges inden skoleårets start.
Skolen tilstræber, at der i organiseringen af emneuger tages hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.
Emneugen kan med fordel inddrage forældre med særlige forudsætninger i forhold til både planlægning og gennemførelse jf. "den åbne skole".
Faglig fordybelse/understøttende undervisning/Bevægelse i undervisningen
Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder.
Den understøttende undervisning tager udgangspunkt i den enkelte og fællesskabets styrker i arbejdet med den videre dannelse.
Den understøttende undervisning tager også i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov og bidrager til et rigt læringsudbytte.
Skolen tilstræber, at eleverne gennem den understøttende undervisning kan afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, eleverne tilegner sig i den fagopdelte undervisning.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det fastansatte personale i den understøttende undervisning.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning indeholder træning af faglige færdigheder samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.
Skolen tilstræber, at eleven i den enkelte skoledag får mulighed for motion og bevægelse, der er tænkt pædagogisk sammen med den faglige undervisning.
Skolen tilstræber, at alle elever får lektiehjælp og faglig fordybelse, med varierede og differentierede læringsformer.
Kvalitetssikring
Princippet genbesøges løbende på bestyrelsesmøder. Det er formanden og skoleledelsens ansvar, at dette sker. Genbesøget tager udgangspunkt i praksis fra skolens hverdag.