Besøg også randers.dk

Antimobbestrategi

For at trives på Munkholmskolen skal man føle sig tryg, og man skal opleve sig som en del af et fællesskab samt møde passende udfordringer.

Formål

For at trives på Munkholmskolen skal man føle sig tryg, og man skal opleve sig som en del af et fællesskab samt møde passende udfordringer.

Målsætninger

Der skal være tryghed og tillid børn-voksne og børn-børn imellem til at tale sammen og lytte til hinanden, også når der er noget, der er svært. Antimobbestrategien skal betragtes som et dynamisk redskab, der løbende tilpasses de behov, der opstår på skolen.

Mobning tolereres ikke på Munkholmskolen.

Skolens forståelse af mobning

Hvorfor opstår mobning?

Mobning foregår omkring et gruppefællesskab. Årsagen og løsningen på problemet kan ikke findes hos mobberen eller mobbeofferet alene. For at forebygge mobning er det nødvendigt at arbejde med kulturen i de fællesskaber, som børn indgår i – i institutionen, på skolen og i fritiden.

Film: Mobningens mekanismer fra Alliancen mod mobning

Mobning eller lignende

Mobning er et gruppefænomen:
Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab, hvor alle har mere eller mindre synlige roller. Derfor har mobning konsekvenser for alle – også dem, der ikke ved første øjekast er involveret.

Mobning er udstødelseshandlinger af systematisk karakter:
Der er tale om handlinger, der bærer præg af eksklusion eller foragt. Handlingerne gentages eller er en del af et mønster, der foregår over tid.

Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende:
Mobning kan være skældsord, skub og slag, men det kan også foregå mere subtilt, fx ved at ignorere, bagtale, udelukke og sprede rygter, og det kan derfor være svært at få øje på.

Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra:
Den sociale sammenhæng er fx. en skole eller en SFO, hvor barnet er tvunget til at være, eller det kan være en fritidsaktivitet, som barnet oplever som en forudsætning for at være en del af et fællesskab.

Mobning foregår kun, når der er en magtubalance:
Magtubalancen betyder, at det i gruppen er blevet socialt accepteret, at en eller flere regnes som mindre værd end andre.

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:
  • Lærere, pædagoger, elever og forældre er observerende på ændret adfærd hos elever eller grupper af elever
  • Data fra elevernes trivselsundersøgelse indgår i en faglig vurdering af barnets/klassens trivsel
  • Henvendelse fra forældre
  • Henvendelse fra andre instanser ex. familieafdeling, SSP
Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:
  • Eleven bliver passiv og trækker sig fra fællesskabet
  • Eleven går for sig selv i pauserne
  • Eleven søger megen voksenkontakt
  • Eleven går tilbage i udviklingstrin
  • Eleven udviser ringe selvtillid
  • Eleven kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket
  • Eleven kommer for sent eller udebliver fra undervisningen
  • Eleven bliver bange for at gå i skole
  • Eleven klarer sig markant dårligere i fagene
  • Elever, der er opmærksomme på hinanden og kan give respons til voksne

En ændret adfærd er ikke altid ensbetydende med, at eleven mobbes. Der kan være mange andre årsager, fx sygdom, forandring i privatsfæren m.m.

Digital mobning 

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.

Tegn på digital mobning:
  • Skrive grimme ting om og til hinanden
  • Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
  • Tage billeder og gentagne gange dele uden tilladelse
  • Stalking på sociale medie

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

På Munkholmskolen skal alle voksne være gode rollemodeller i dagligdagen og i omgangen med andre mennesker.

Alle voksne på skolen skal have fokus på gruppens trivsel og på det enkelte barn. Det er alles ansvar, at børn og forældre føler sig velkomne på skolen og i SFO.

Ledelse

  • Ved skoleårets start oplyser skolelederen eleverne og forældrene om ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategien
  • Støtter den enkelte lærer/pædagog i arbejdet med trivsel i dagligdagen
  • Står til rådighed for dialog/feedback til personalet
  • Forholder sig til data fra de nationale trivselsundersøgelser og følger op med handleplaner, hvis det vurderes nødvendigt
  • Har fokus på at udvikle personalets kompetencer gennem løbende dialog og videreuddannelse
  • Italesætter forventning om videndeling på team- og husmøder ift. trivselsaspekter
  • Skaber mulighed for overlevering mellem daginstitution og skole/GO
  • Fokus på og italesættelse af skolens fire strategipunkter fra ”Skolen for alle”: Ændring af mindset, ”tænke ud af boksen”, nå alle børn og samarbejde.
  • Fokus på overgangsarbejdet mellem daginstitutionerne/SFO og skole
  • Fokus på interne overgange fra årgang til årgang og hus til hus
  • Førskolegruppe på Munkholmskolen, hvor kendt personale følger børnene

Lærere/pædagoger

På Munkholmskolen arbejdes der i løbet af elevernes skoletid med følgende:

  • Sociale mål for arbejdet i klassen
  • Klassemøder efter behov
  • Elevsamtaler
  • Social pejling
  • Tydelige samværsregler
  • I understøttende undervisning kan der arbejdes med at bidrage og udvikle forståelse, empati for det enkelte barn og skabe forståelse for at være en del af et større fællesskab
  • Samarbejde og fælles undervisning/aktiviteter på tværs af klasser/årgange
  • Emneuge på tværs af klasser, alder og huse
  • Fællessamlinger store og små elever i mediateket
  • Tilgængelige voksne for børnene i frikvartererne
  • Forældremøderne hvor forældre får indsigt i klassens sociale mål
  • Besøgsdage for børn/forældre op til start på Munkholmskolen
  • Tæt forældresamarbejde
  • Opfordrer til at forældrene går i dialog med hinanden
  • Fokus på skolens fire strategipunkter fra ”Skolen for alle”: Ændring af mindset, ”tænke ud af boksen”, nå alle børn og samarbejde
  • Fokus på gruppens trivsel og det enkelte barn
  • Trivsel i Glidende Overgang (Førskole)
  • Overlevering af informationer om børn til nye lærere/pædagoger for udfordrede børn i skolen på teammøder
  • Faste teammøder på hele skolen, hvor klassens primærpersoner mødes
  • Intern vidensdeling om baggrund for trivsel/forebyggelse af mobning på fx husmøder

Elever

  • Eleverne inddrages i klasserne gennem samtale og via trivselsundersøgelser
  • Elevrådet inddrages i videst muligt omfang i arbejdet med at skabe trivsel for eleverne
  • Der snakkes om samværsregler i klasserne
  • Eleverne guides til selv at tage ansvar om at løse konflikter

Forældre

Såfremt man som forældre har mistanke om, at et barn/børn bliver udsat for mobning, skal man kontakte klassens lærere eller skolens ressourcepersoner. Jo tidligere vi kommer i dialog om barnets situation, jo hurtigere kan vi sammen lave aftaler om eventuelle tiltag.

Forældrene inddrages på forældremøderne, hvor klassens trivsel er et fast punkt. Klassens forældre inddrages altid i tilfælde af mobning.
Kontaktforældrerådet ses som et aktiv i fællesskabsdannelse i klassen.

Forældre opfordres til aktivt at skabe et godt fællesskab i klassen ved ex. at tage kontakt indbyrdes ved konflikt mellem børnene, bakke op om legeaftaler og samvær, deltage i arrangementer og ved at gå forrest som et godt eksempel.

Skolebestyrelse

Skolebestyrelsen fastsætter skolens værdiregelsæt, ordensregler og antimobbestrategi.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges som udgangspunkt, men vurderes relevant fra sag til sag af personale og ledelse. Handlingstrappen angiver et eksempel på rækkefølge for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende.

Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

Handling hvis mobning er konstateret:

  • Samtale med offer/ofre
  • Dialog med de involverede børn/unge 
  • Involvering af forældrene til de implicerede parter
  • Evt. sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer 

Step 2

  • Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
  • Forældregruppen inddrages
  • Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse

Step 3

  • AKT-kompetence kan tilknyttes klassen
  • PPR kan inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
  • Eventuelt afholdelse af forældremøde

Step 4

  • SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) kan involveres

Ansvar for indgriben og opfølgning

At stoppe mobning anses som et fælles ansvar for både børn/unge, forældre, medarbejder og ledelse.

Ledelse

Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.

Lærere/pædagoger

  • Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks dette op med sit team. Sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning
  • Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen
  • Ledelsen orienteres
  • Teamet involverer forældrene til de implicerede parter

Elever

  • Tal med dine forældre
  • Brug dine klassekammerater, hvis du kan
  • Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne

Forældre

  • Lyt til dit barn
  • Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende

Genoprettelse og forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi.

Ledelse

Ved skoleårets start oplyser skolelederen eleverne og forældrene om ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategien.

Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Lærere/pædagoger

Klassens fællesskab er et fast emne på møder i skolens teams.

Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner.

Forældre

Klassens fællesskab er et fast emne på forældremøder.

Skolebestyrelse

Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Elevråd/UMR

Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Hvad gør vi, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Det er skoleledelsens ansvar at sikre at processerne i antimobbestrategien efterleves.

Det er et fælles ansvar for elever, personale, forældre og ledelse at sikre at antimobbestrategien efterleves.